Udflugt/aktivitet

UDFLUGTER OG AKTIVITETER

Torrevieja: 7 km fra lejligheden og var oprindelig en lille fiskerby. Den er kendt for sine store saltsøer og gode klima. I dag produceres der omkring 1 million ton salt fra den røde saltsø, hvilket gør byen til Europas vigtigste saltproducent. På grund af sin beliggenhed har området sit eget mikroklima, som betragtes som ét af det sundeste i verden iflg. WHO. Natur reservatet med den røde saltsø (Torrevieja) og den blå saltsø (La Mata) strækker sig over 3700 hektar. La Mata søen er et fuglereservat, hvor fuglene mellemlander på deres vej til og fra Afrika. Der er set over 50 arter og der er ca. 500 hvide flamingoer i søen. Der er vandre- og cykelture rundt om søerne ”Las Salinas” og i området.

Torrevieja er en pulserende by og der er rig mulighed for både shopping, kultur, underholdning og forplejning i byens mange små hyggelige gader bag ved havnen, på den flotte strandpromenade og i lystbådehavnen. Der findes alle slags vandsportsaktiviteter ved marinaen og der er et tivoli til børnene. Absolut et besøg værd, men hold jer til området og gaderne, ved vandet og på strandpromenaden – resten af byen er ikke ret pæn. Kør ind til lystbådehavnen i byen, parker bag markedsgaden/tivoli. Gå en tur ud af Pier´en, markedsgaden eller strandpromenaden, eller de hyggelige gader oppe i byen. Gågade-nettet ligger lige bagved. Få en drink på Nikki Beach, gå halvvejs ud af Pier’en, der ligger super hyggeligt område, med barer og restauranter lige ud til lystbådehavnen. Gå en tur på fiskemolen eller tag ud på en bådtur og oplev Torreviejas kystlinje.

https://www.tripadvisor.dk/Attractions-g187527-Activities-Torrevieja_Costa_Blanca_Province_of_Alicante_Valencian_Country.html

Der er ofte underholdning i Villamartin i La Plaza (papegøje centeret) og La Zenia Boulevard. I LZB findes der også bowlingbaner og Casino.

Sportcenter CDM: (Centro Deportivo Municipal) Adressen er C/Niagara 23, Urbanizacion Las Piscinas.
1,4 km fra lejligheden. (3 min i bil og 16 min til fods)

Der er helt nyanlagt tennis-, håndbold-, fodbold-, og basket-anlæg, som udlejer baner på timebasis. Bolde og ketcher skal medbringes. Der er også en svømmehal. Kør ned over motorvejsbroen mod marked, så skal I til venstre rundt omkring Laguna (stort TM kompleks). Følg komplekset rundt og forsæt så langt I kan (ca. 3-400 m) http://www.cdmorihuelacosta.com/index.php?idioma=ingles

Padel:  Der er gode padel baner 2,3 km fra lejligheden, 5 min i bil.  Adressen er : Calle  Limón, 19, 03189 Orihuela

Mini golf La mosca: 3,2 km fra lejligheden. Fantastisk udsigt oppe på toppen, mens du nyder en 18 hullers minigolf.

Greenlands Blue Lagune mini golf: Ca 3,7 km fra lejligheden – Mini Golf Experience på Blue Lagoon er vores skabelse og den STØRSTE MINI GOLF I EUROPA! Det er en blanding mellem minigolf og lang golf, spillet på kunstgræs med en putter og en bold. Vores spektakulære og spændende 18 hullers , 5.500 kvm minigolf tager mellem en time og halvanden time at spille. Banen er velegnet til dem, der aldrig har holdt en golfkølle, men er også udfordrende nok for dem, der spiller baner i fuld størrelse.

Adressen er: Calle las Filipinas 19 c 03193 San Miguel de Salinas

Greenlands Sports Club – Blue Lagune mini golf:  Ca 20 km fra lejligheden – Mini Golf Experience er en blanding mellem minigolf og lang golf, spillet på kunstgræs med en putter og en bold. Vores spektakulære og spændende 18 hullers, 5.000 kvm minigolf tager omkring en time til halvanden time at spille. Banen er velegnet til dem, der aldrig har holdt en golfklub, men også udfordrende nok for dem, der spiller fuld størrelse baner.

Adressen er : Partida La Rafaela 22, 03187 Los Montesinos

Gym Planet Fit4all – Wellness/health/massage/fitness/Zumba, ligger 3,5 km fra lejligheden, lige ud til N-332

Urb. Tocio del mar, Calle Arrecifr No.1, Punta Prima, 03185 Torrevieja

Aquapolis: ligger i Torrevieja, ca. 8 km fra lejligheden, og har alt hvad et vandland skal have. Ganske hyggeligt med stort område for de helt små børn. Det er dog ikke helt nyt mere.

Mudderbad I San Pedro del Pinatar: (8.5 km fra lejligheden) Er en saltsø der ligger ved siden af havet, hvor man kan smøre sig ind i mudder. Man kan gå og tørre på  strandpromenaden, og slutte af med et bad i havet. Lige omme på den anden side af promenaden er der en meget fin strand. En ganske sjov og helt gratis oplevelse, som mange benytter sig af. Hold øje med saltvand flamingoerne undervejs. Kør sydpå til San Pedro del Pinatar til I kommer til en rundkørsel med et skib, tag vejen ud til ”venstre” mod vandet, følg den til I kommer til en gammel mølle, find parkering deromkring. Husk at medbringe en beholder af en art, til at få fat i mudderet, der ligger i saltsøen. Skulle være rigtig godt mod gigt, eksem m.m. tag helst ikke det nyeste badetøj på, da mudderet kan farve af på tøjet. Det er godt at have nogle badesandaler med.

Tag helst ikke de lyse håndklæder med, mudderet er svært at vaske af. i skabet i gæsteværelset er der en kurv med grå/brune gamle håndklæder, de må gerne bruges. 

OZ  Diskotek/Natklub:   ligger lige ved siden af vandparken ud til N-332. Stort diskotek, som skulle være et besøg værd. Bl.a. er der skum-party et par gange om ugen. http://www.discotecaoz.com/ . Ellers er der flere steder med natklub, som fx La Fusion i La Mata eller Marina Niki i Torrevieja.

Go-kart og Paintball: Tæt på lejligheden (8 min) ligger der en stor Go-Kart bane. De har karts til alle aldre, og for de lidt øvede er der også karts der kører meget hurtigt. Banen har desuden en cafe. http://gokartsorihuelacosta.com/index.php/en

Aquapolis: ligger i Torrevieja, ca. 8 km fra lejligheden, og har alt hvad et vandland skal have. Ganske hyggeligt med stort område for de helt små børn. Det er dog ikke helt nyt mere.

Jetski, Flyboard, Highspeed jetboat, Scub diving, Windsurfing, Parasailing, Bananaboat osv. Finds der flere steder I området, bl.a. ved havnen Torrevieja (har alt) og også på standene mellem La Zenia, Carbo Roig, Campoamor og mange flere.

Tjek også Real Club Nautico eller søg på Google fx ”Torrevieja watersports”. Der findes flere alternative steder tættere på. Bl.a. ca. 4 km fra lejligheden: Stella Maris i Carbo Roig. Man kan også leje jetski og flyboards på stranden ved San Pedro del Pinatar, som ligger i en stor bugt med roligt vand www.seaworldpinatar.com

Snorkling: Hvis i kører ned til La Zenia beach, skal I gå op på molen, og rundt til den næste bugt, der er det bedste sted at snorkle, der er masser af fisk. Tag et stykke gammelt flutes med og bræk stykker af, og kom så hånden under vandet… så bliver du i den grad omsværmet, af stimer af fisk.

Lo Rufete: Ca. 20 min fra lejligheden, ligger på NV-95 vejen mod Orihuela, lige efter San Miquel. Hos Lo Rufete er det muligt at ride, spille paintball, leje mountainbikes, køre på ATV m.m. et sted der er super at tage ud på en dag med godt vejr, og køre på ATV nede ved ferskvandssøen http://lorufete.com/english/

Santa Pola: ca. 35 min. fra lejligheden, byder på en smuk strand, en flot promenade, gode isbarer, et stationært tivoli (Polaparken), et lille akvarium, en borg, mulighed for at tage på sejltur til Tabarca. Keramik og skulpturværksted (ligger på venstre side af safariparken) og Rio Safari Park med krokodille farm (ligge mellem Santa Pola og Elche).

Elche: ca. 42 km fra lejligheden. Er én af Europas grønneste steder og kendt som ”palmebyen”. Den er så speciel og skattet, at den er blevet sat på Unescos Verdenskulturarvs liste i 2000. Det er nemlig det eneste sted på det europæiske kontinent, at der findes en så stor palmelund med over 200.000 palmer. Ligeledes kendt for sin sko-industri, hvor der også ligger en del store sko-outlets. Hyggelig gammel midtby med smalle shopping-gader. Palmeparken i Elche ligger 1 km. inden man kommer ind til Alicante by.

 

Rio Safari i Elche (Zoo safari): ca. 45 min. kørsel fra lejligheden, er en anderledes Zoologisk have, hvor man bliver kørt rundt i tog inde mellem dyrene. Der er chimpanser, jaguarer, lover, tigre, strudse, bison, hjorte, giraffer, zebraer, kameler, emuer, elefanter, krokodiller, papegøjer, slanger, delfiner og meget andet. Ad gang-systemer omkring dyrenes domæne, kan man gå rundt og studere dem. Midt i det hele er der en overdækket picnic restaurant, hvor man kan nyde sin medbragte mad og drikkevarer. I udkanten af området findes der en lille sø med svaner. Midt i søen ligger en lille ø med geder og ponyer, som børnene kan klappe eller de kan få en ridetur. Der er akvarier med forskellige fisk, og samme sted kan man se varaner, kamæleoner og skildpadder. Der er forskellige shows med dyrene. Der er mulighed for en ridetur på en kamel eller pony. Der er ofte rabatkuponer brochurerne, som man kan tage i lufthavnen osv. http://riosafari.com/en

Cartagena: ca. 45 min. kørsel fra lejligheden. Flot og meget historisk by med imponerende fæstning.

 

Alicante: ca. 55 km fra lejligheden, er super hyggelig og meget historisk by, som blev grundlagt for mere en 2000 år siden. Der er både fine gamle gader med charmerende spisesteder, et aktivt natteliv og en lækker lystbådehavn m.m. En tur op i borgen Barbare Castillo er en oplevelse. Den ligger højt oppe på en klippe med udsigt over byen, havet m.m. http://www.alicante.dk/

La Manga: ABSOLUT et must see-område. Det kan varmt anbefales.
(LA Manga betyder ærme på spansk)
La Manga del Mar Menor er en halvø, der er 21 km lang og mellem 100 og 1.200 meter bred. Spaniens bud på  “Miami Beach”
“Et stykke paradis mellem 2 have”, der råder over 44 km strand, med krystalklart vand. Der er gode snorkel muligheder ved fyrtårnet, lige inden halvøen starter (HUSK at tage badesko med, der er mange sten). Helt klart værd at bruge en hel eller halv dag på.
65 km fra Lejligheden.
GPS: Faro Cabo de Palos, Ctra. del Faro, 30370 Cabo de Palos, Murcia, Spanien

Murcia: er en stor by ca. 1 times kørsel fra lejligheden. Et besøg værd, med et flot katedral og hyggelige små forretning og caféer, store shopping centre og et stort IKEA.

MundoMar: 1 time og 20 min fra lejligheden = 125 km –  Ligger ved Benidorm Aqualandia og er en dyrepark med masser af shows. De fleste af deres dyr er dyr der lever i vand, og deres hovedattraktion er helt klart deres delfin show. Man har efterfølgende mulighed for at få taget billeder med delfinerne. Hvis man betaler lidt ekstra får man evt. lidt tid sammen med dem, hvor man kan fodre dem og sidde i vandkanten med dem. Næsten et must at besøge, når man er i området med børn. Der er ofte rabatkuponer i brochurerne, som man kan tage i lufthavnen osv. http://www.mundomar.es/en/

Vandfaldene Les Fonts D´Algar: 1 time og 47 min fra lejligheden = 123 km,
Er man til flot natur, kan dette anbefales. Det er en hyggelig lille oase nær Alicante. Her findes et stort og et par mindre vandfald, hvor der er mulighed for at tage en dukkert og køle ned, mens I nyder de fantastiske omgivelser. Via en gå-rute på halvanden kilometer kan I opleve de spektakulære vandfald og de flotte udmundinger med krystalklart vand. Husk småpenge, det koster omkring 4 Euro  i entre. (Ikke for gangbesværede)

Det kan i øvrigt anbefales at kombinere Les Fonts de l’Algar med den lille bjergby Guadalest . Besøg “El Castell de Guadalest”. som er et slot/fæstning oppe i  bjerget, bygget i det 12. århundrede. Der er en superhyggelig atmosfære. Det virker næsten som om tiden bliver skruet tilbage. Tanken om dem der har bygget det, giver alligevel stof til eftertanke, ingen maskinel arbejdskraft. Imponerende udsigt fra borgen top.
Koster også entré
Guadalest_Costa_Blanca_Province_of_Alicante_Valencian_C.html

Aqualandia Benidorm: 1,5 times kørsel fra lejligheden.
Ligger lige ved siden af Mundo Mar (lidt nord for Alicante)og er områdets største vandland. Hvis man er til godt adrenalin kick, så skal man prøve Aqualandia rutsjebanen. En god idé, når man alligevel er i området er at køre tidligt, se Mundo Mar først og slutte af med en tur vandland. HUSK, når I køber billetterne, at der er store rabatter, hvis man køber indgang til begge parker samlet. Der er ofte rabatkuponer i brochurerne, som man kan tage i lufthavnen osv. http://www.aqualandia.net/en/

Benidorm Place: tilbyder dinner-shows med blandt andet akrobatik, kabaret, dans, Elvis og meget mere.  www.benidormpalace.com

Diverse Brochurer, flyers, rabatkuponer og prislister findes også i ”husmappen”

Der findes et utal af underholdnings muligheder, parker og forlystelser i området – tjek internettet for mere info. Costa Blanca har enorm meget at byde på. Lige fra de typiske turist-steder og masser af action til idylliske landsbuer, hvor den autentiske spanske stemning stadig kan mærkes.